Ofte stillede spørgsmål

1. Om LeakHunter og trykprøvning

Hvad er LeakHunter?

LeakHunter er et kompakt trykprøvningsudstyr – også kendt som en blower door – med en app, udviklet til tømrere, byggeledere og tæthedskonsulenter. Du sætter den i emhætteaftrækket, ventilationsafkastet eller en midlertidig dør, indtaster bygningens areal og starter. Du kan både overvåge tætheden løbende under byggeriet (Cruise mode) og lave en dokumenteret trykprøve efter ISO 9972 direkte fra telefonen.

Fordi den er bygget til at blive brugt hver dag af dem der bygger – ikke kun ved aflevering. En klassisk blower door kræver dørramme, dug, laptop og en erfaren operatør, og bruges typisk én gang pr. byggeri. LeakHunter sættes hurtigt op på 5 minutter, styres fra telefonen, guider en ikke-specialist gennem hele ISO-forløbet, og rapporten er klar inden du forlader bygningen. Det er den løbende kontrol under byggeriet der sparer pengene – ikke sluttesten.

Til dem der bygger. Tømrere og entreprenører der selv vil kontrollere dampspærren, før den lukkes inde – og byggeledere der vil have dokumentation løbende i stedet for én måling til sidst. Den bruges også af tæthedskonsulenter, erhvervsskoler og rådgivere.

Ved 50 Pa som standard – det er det tryk kravene typisk stilles ved, og det tryk hvor utætheder er lette at finde. I Cruise mode holder LeakHunter 50 Pa eller et selvvalgt tryk fra 1 til 95 Pa; appen viser grønt når trykket er opnået (±5 Pa af setpunktet) og rødt når det ikke er. ISO 9972-testen måler i 7 punkter fra det højest opnåelige tryk ned til 10 Pa, og resultatet ved 50 Pa beregnes fra regressionen. Til det hollandske marked beregnes resultatet ved 10 Pa (qv;10) fra samme måleserie.

Metoden bestemmer hvordan bygningens åbninger behandles under testen. Metode 1 – bygning i brug: naturlige ventilationsåbninger lukkes, mekanisk ventilation og køling forsegles; bygningen testes som den bruges. Metode 2 – klimaskærm: alle tilsigtede åbninger forsegles, døre, vinduer og lemme lukkes; tester klimaskærmens egen tæthed. Metode 3 – specifikt formål: åbningerne behandles efter testens formål. Til dansk BR-dokumentation bruges metode 3 med kravet fra byggetilladelsen – det er også bygningsreglementets egen henvisning, og appens standardvalg.

Ja. LeakHunter udfører testen efter ISO 9972:2015 med den trykserie standarden kræver, i begge retninger, og rapporten oplyser selv eventuelle afvigelser fra standarden. Til Holland understøttes desuden NEN 2686:2025 med qv;10, og til Tjekkiet kan rapporten mærkes ČSN EN ISO 9972.

Ja, i Cruise mode kan du selv styre flowet fra 5–100 % og sætte tryk-setpunktet fra 1 til 95 Pa. ISO-testen er derimod automatiseret med vilje: appen vælger tryktrin og måletid ud fra baseline-målingerne, så resultatet ikke afhænger af operatørens skøn. Blæser det for meget til et gyldigt resultat, siger appen det – den lader dig ikke “skrue” dig til et resultat.

Hvad er forskellen på en blower door-test og LeakHunter?

LeakHunter er en blower door-test – bare uden dørramme, dug og laptop. En klassisk blower door monteres i en yderdør med en stor dug og styres fra en computer. LeakHunter monteres i et Ø160 mm aftræk, styres fra en app og genererer rapporten på stedet. Resultatet er det samme: bygningens lækageflow ved 50 Pa.

Ja. Vi har en adapter til Minneapolis-dugen – både til det store og det lille hul – så du ikke skal købe en ny dug. LeakHunters egen ramme og dug er på trapperne.

Cruise mode holder et konstant tryk i bygningen – typisk −50 Pa, eller et tryk du selv vælger – så du kan gå rundt og finde utætheder med hånden eller en røgpen, mens tallet på displayet og i appen viser bygningens aktuelle tæthed. Grønt tal = under kravet, rødt = der skal tætnes mere. Cruise mode kan bruges både med og uden app. LeakHunter er bygget til kontinuerlig drift og kan holde trykket i flere dage, men erfaringen er at 30–45 minutters arbejde ofte reducerer utæthederne markant.

En LeakHunter-test er en hurtig test i ét trykpunkt (±50 Pa) med en kort rapport – ca. 5 minutter, og der kan laves et ubegrænset antal. Den er til egenkontrol under byggeriet – fx før du lukker loftet. En ISO 9972-test følger standardens fulde forløb: baseline-målinger før og efter, 7 målepunkter fra det højest opnåelige tryk (maks. 65 Pa) ned til 10 Pa, og regressionsberegning. Den giver en rapport der kan bruges som dokumentation over for bygherre og myndigheder. Begge laves i appen; en ISO-test i begge retninger tager typisk 15 minutter.

Ja. Retningen bestemmes af hvordan flexslangen er monteret – på indsugningen giver undertryk, på afkastet giver overtryk. Appen beder dig bekræfte at slangen sidder rigtigt, før testen starter. ISO 9972-rapporten kan laves som undertryk, overtryk eller begge, og Cruise mode virker i begge retninger.

Nej. LeakHunter udfører testen efter ISO 9972 med den fulde trykserie i begge retninger – der kræves ingen dispensation. Rapporten kan bruges direkte som dokumentation af tæthedskravet over for kommune og bygherre.

Nej. Appen guider dig trin for trin gennem opsætning og test, og der er videoguides og brugermanual indbygget. Vi tilbyder et certificeringskursus for dem der vil have det formelle papir – se prislisten.

2. Krav, regler og resultater

Hvornår er der krav om trykprøvning?

Bygningsreglementet (BR18) stiller krav til lufttætheden i nybyggeri, og kommunen kan kræve dokumentation i form af en trykprøvning efter ISO 9972, metode 3. Kravet angives som lækageflow pr. m² opvarmet etageareal ved 50 Pa trykforskel, og det står i din byggetilladelse.

Alle tre er mål for hvor meget luft der siver ud ved 50 Pa trykforskel – forskellen er hvad de deles med. qF50 er lækage pr. m² opvarmet etageareal – det danske BR18-krav. qE50 er pr. m² klimaskærm – bruges når klimaskærmens areal kendes. n50 er luftskifte pr. time i forhold til det opvarmede indvendige volumen – bruges til passivhus. Du vælger enheden i appen, og resultatet vises i den enhed kravet er stillet i.

En forbedring fra 1,0 til 0,2 l/s pr. m² reducerer varmebehovet med ca. 4–5 kWh/m² om året – en effekt det ville kræve meget isolering at matche. Tætheden koster stort set ingen materialer, kun omhu og kontrol, og besparelsen følger huset i hele dets levetid.

Hvor tæt skal en bygning være?

BR18’s standardkrav er 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved 50 Pa. For den frivillige lavenergiklasse er kravet 0,7 l/s pr. m², og bygherren kan stille skærpede krav – passivhus bruger n50 ≤ 0,6 luftskifte/time, og ambitiøse byggerier går ned til 0,3 l/s pr. m². Du indtaster kravet i appen, og resultatet vises grønt eller rødt i forhold til det.

Priser varierer meget for en trykprøve. En internetsøgning viser priser mellem 3.000–8.000 kr. pr. sluttest når bygningen består første gang.

Her er prisen ved anvendelse af en LeakHunter helt anderledes – lavere testpris, ingen koordinering og rapport med det samme i stedet for efter 1–2 dage. Dumper bygningen, er forskellen langt større: med LeakHunter tester du igen samme dag, hvor en ekstern konsulent skal genbookes med 1–2 ugers ventetid og risiko for dagbøder. Her ligger værdien typisk på 20.000–100.000 kr. pr. byggesag.

Ja. Udstyret kan bruges alle steder til indledende tæthedsundersøgelser og alle steder hvor ISO 9972 anvendes. Appen, webplatformen, rapporterne og boksens display findes på dansk, engelsk, tysk, hollandsk og tjekkisk. Til det hollandske marked understøttes qv;10 efter NEN 2686:2025, og til Tjekkiet kan rapporten mærkes ČSN EN ISO 9972. LeakHunter er i brug i Danmark, Holland, Tjekkiet, Irland og New Zealand.

3. Kapacitet og teknik

Hvor store bygninger kan LeakHunter teste?

LeakHunter måler et lækageflow på op til ca. 200 l/s (ca. 700 m³/h) ved 50 Pa. Hvor stort et hus det svarer til, afhænger af hvor tæt det er – jo tættere bygning, jo større areal kan testes:

Tæthedskrav (qF50) Vejledende maks. etageareal
1,0 l/s pr. m² (BR18 standard) ca. 200 m²
0,7 l/s pr. m² (lavenergiklasse) ca. 285 m²
0,5 l/s pr. m² ca. 400 m²
0,3 l/s pr. m² (meget tæt) ca. 660 m²

Er bygningen for utæt til at nå 50 Pa, estimerer LeakHunter resultatet fra 25 Pa og fortæller det i rapporten. Til større bygninger er en multi-enheds-funktion planlagt til udgangen af 2026.

Ja. Ved meget små og tætte rum (skolernes øvelseshuse, enkeltrum) nærmer flowet sig undergrænsen, og trykket kan blive svært at holde stabilt. Minimumsflowet bør være over 5 l/s.

Der hvor luften alligevel skal ud. I appen vælger du mellem emhætteafkast, tilsluttet ventilationsanlæg eller ingen emhætte (et Ø160 mm hul i en midlertidig dør- eller vinduesplade). Flexslangen på 3 m monteres med en Ø160 nippel i hver ende og spændebånd.

15 kg i sin flightcase, 432 × 432 × 400 mm. Den kører på almindelig 230 V (200–240 V, 50/60 Hz) og bruger 165 W – en almindelig stikkontakt eller byggestrøm er nok.

Ja, som ved al trykprøvning. ISO 9972 kræver at baseline-målingen (trykket med blæseren slukket) ligger inden for ±5 Pa, og appen henter vinden fra vejrdata og noterer den i rapporten. Blæser det over ca. 6 m/s, bliver baseline typisk for urolig, lækagekurven upræcis (r² under 0,98), og rapporten får en afvigelse. Flyt referenceslangen til et sted i læ, eller test en anden dag.

Appen henter byggeriets adresse fra telefonens GPS og stempler rapporten “GPS-verificeret”. Placeringen bruges også til at hente lokal vindhastighed og udetemperatur, og aflæses kun mens du bruger appen. Det er en kvalitetssikring – ikke et krav for at gennemføre testen. Retter du adressen bagefter på webplatformen, bortfalder GPS-mærket.

Boksen fortsætter selv testen hvis blot telefonen taber forbindelsen. Mister boksen strøm, tilbyder den at genoptage testen fra stoppunktet når den starter igen – på Pro og Enterprise. På boksens display står “Test pauset – Genoptag test”. Det er værd at have på byggepladser med ustabil byggestrøm.

Kan LeakHunter bruges til eksisterende, utætte huse – eller kun nybyggeri?

Den kan bruges til begge, men kapaciteten sætter en grænse. Et meget utæt ældre hus kan kræve mere luft end LeakHunter kan flytte, og så kan 50 Pa ikke holdes – LeakHunter estimerer da fra 25 Pa og markerer det i rapporten. Til renovering er det ofte netop pointen: du finder de store utætheder først i Cruise mode, og efterhånden som huset bliver tættere, kommer du inden for måleområdet.

Så giver udstyret dig en info om dette (se E21/E22 i §10), og det er i sig selv et resultat: bygningen har brug for tætning. Målingen stopper ikke – appen estimerer et 50 Pa-resultat ud fra det tryk der kan opnås (fra 25 Pa) og markerer det i rapporten. Brug Cruise mode til at finde de store utætheder først.

Så bruges en ramme med dug i en dør- eller vinduesåbning – samme princip som en klassisk blower door. Vi leverer adapter til Minneapolis-dug, og LeakHunters egen ramme og dug er på trapperne. Flexslangen er 3 m.

Flow ±7 % og tryk ±1 Pa – inden for ISO 9972’s krav til nøjagtighed. Hver enhed kalibreres i både under- og overtryk mod et sporbart referenceinstrument, og en enhed frigives først når den ligger inden for tolerancerne. Kalibreringscertifikatet med de målte afvigelser ligger på webplatformen.

Ja. LeakHunter måler volumenflow direkte med et vingehjul, så selve målingen er uafhængig af luftens tæthed. Inde- og udetemperatur indgår i ISO-korrektionen. Barometertrykket vælges i appen: Standard (101325 Pa), Pa (målt absolut tryk på stedet) eller m (højde over havet – trykket beregnes efter standardatmosfæren). Ved danske forhold er effekten lille; i bjergområder er den målbar og bliver regnet med.

Ja. Testen kører lokalt mellem LeakHunter og din telefon over Bluetooth. Uden dækning skal du selv indtaste udetemperatur og vind, og appen viser “Offline — nye rapporter synkroniseres når du er online igen”. Rapporten sendes automatisk når telefonen igen har forbindelse.

At bygningen er lukket (vinduer, døre, klimaskærm færdig det sted du tester), at der er 230 V, at der er et Ø160 aftræk eller en åbning til ramme, og hvor ventilationsanlæg og aftræk munder ud, så de kan lukkes. Spørg efter åbne pejse/brændeovne, tørretumbler og ventilationsanlæg der ikke kan slukkes – de skal tapes eller ballonlukkes, og noteres under Midlertidigt forseglede åbninger i rapporten. Tjek vejrudsigten: over ca. 6 m/s vind bliver målingen usikker. Se videoen Gør bygningen klar til test under Vejledning.

4. Appen

Hvilke enheder virker appen på?

iPhone og Android-telefoner – og iPad og Android-tablets. Appen hentes i App Store og Google Play.

Ja. leakhunter.dk/manual/da, /manual/en og /manual/de – de samme manualer som er indbygget i appen og som QR-koden i låget peger på.

Det betyder at appens login er udløbet og skal fornyes. I den nuværende app lægges rapporten automatisk i kø og sendes igen af sig selv – dine data er gemt lokalt. Ser du stadig fejlen, så opdatér appen fra App Store/Google Play og log ind igen.

Når du tester flere huse i samme byggeri, kan du kopiere alle bygningsdata fra en tidligere rapport og kun rette det der er anderledes – billede, adresse, areal, sagsnummer.

Trådløst fra appen under Indstillinger → Opdater firmware – samme fremgangsmåde på iPhone og Android. Boksen skal være forbundet via Bluetooth; på iPhone skal den være parret i iOS-indstillinger første gang, og på Android skal appen have tilladelse til “Enheder i nærheden”. Opdateringen er signeret, så kun officiel LeakHunter-firmware kan installeres. Har du et abonnement, sker det automatisk. Ældre enheder skal opdateres med kabel én gang hos os – det gør vi samtidig med kalibreringen.

Hvilke sprog findes appen og rapporterne på?

Dansk, engelsk, tysk, hollandsk og tjekkisk – i appen, på webplatformen, i PDF-rapporterne og på boksens display. Sproget vælges pr. bruger under Indstillinger.

Ja, i gæste-tilstand. Du kan forbinde til en boks og bruge Cruise mode med live-værdier, men rapporter kræver login. Første login kræver internetforbindelse; derefter husker appen dig, også offline.

Rapporter skal underskrives af den der har udført testen. Gå til Indstillinger, vend telefonen på siden og tegn din underskrift én gang – den sættes automatisk på alle dine rapporter fremover. Er du offline når du gemmer, ligger underskriften kun på telefonen indtil den er uploadet.

Ja. Ud over bygningsbilledet kan du vedhæfte ekstra billeder – fx af aflukninger og fund, hver med en valgfri beskrivelse. Antallet afhænger af abonnementet – se abonnementsoversigten.

Begge dele. Appen opdateres via App Store/Google Play som alle andre apps. Enheden (firmwaren i LeakHunter) opdateres trådløst fra appen via Bluetooth, og med et abonnement får du de nye funktioner automatisk, så snart de er klar.

5. Abonnement og priser

Hvad koster LeakHunter?

Se den gældende pris i shoppen. Enheden leveres i flightcase med 3 m flexslange, muffe, endebund, luftslanger med gennemføringsstykker, strømkabel og kalibreringscertifikat. Aflukningskit (tape, pumpe, afblændingsbolde og ventiler) kan tilkøbes.

Fire: Free – Cruise mode med live-værdier, ingen rapporter. Starter – LeakHunter- og ISO-rapporter, brugeroprettelse, basis webplatform, automatiske opdateringer. Pro – plus pause/genoptag under test og ekstra billeder. Enterprise – plus brugerroller (Leder/Medarbejder), redigering af rapporter, eget logo, flere billeder og mere rapportlager – og multi-enhed og dataimport når de kommer. Fuld oversigt og priser: se abonnementsoversigten og prislisten. Du kan altid se jeres egen plan under Abonnementer på webplatformen.

Ingen binding ud over den løbende periode. Abonnementet fornys automatisk indtil det opsiges, og opsigelse sker skriftligt til service@leakhunter.dk med virkning fra udgangen af den igangværende periode.

Pr. enhed. Abonnementet gælder for hele virksomheden og faktureres pr. aktiv LeakHunter pr. måned – ikke pr. oprettet bruger. Alle jeres enheder er på samme abonnement.

Skulle testen blive afbrudt af en fejl (fx at nogen åbner en yderdør), kan målingen laves om uden at der afregnes en test mere. Et resultat der ikke består kravet er en gennemført test og afregnes normalt.

Ja. Vi kan fakturere pr. sagsnummer og med EAN – oplys det ved oprettelsen, og send jeres sagsnumre sammen med oversigten over tests.

Ja. Vi udfører trykprøvning og lækagesøgning som konsulentopgave – selv eller via vores partner ISOLINK, der har 20 års erfaring med blower door-tests. Se konsulenttime i prislisten, eller bed om et tilbud.

Kan jeg leje en LeakHunter?

Ja. Lejeperioden er 2 uger til en fast pris på 5.000 kr. inkl. fragt begge veje, og adgang til rapportering er inkluderet. Test afregnes særskilt efter prislisten – se Leje af LeakHunter i shoppen.

Fordi du får noget en blower door ikke giver: rapporten genereres, gemmes og kan sendes fra byggepladsen, alle jeres rapporter og enheder ligger samlet på webplatformen, firmwaren holdes opdateret trådløst, og du kan oprette medarbejdere selv. Cruise mode – selve lækagesøgningen – er altid gratis.

LeakHunter- og ISO-tests afregnes pr. udført test oveni abonnementet – med rabat efter abonnement (Starter 10 %, Pro 20 %, Enterprise 30 %). Cruise mode er altid gratis. Se prislisten.

Ja. Opgradering træder i kraft straks. Nedgradering sker fra udgangen af den igangværende abonnementsperiode. Går I ned fra Enterprise, bliver alle brugere automatisk Ledere, så ingen mister adgang til rapporterne.

Starter op til 100, Pro op til 500, Enterprise op til 1.000 rapporter. Rapportlageret er sikkerhedskopieret, og ekstra lager kan tilkøbes i pakker af 500 rapporter pr. år.

Ja. Erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner får særlige priser, og vi laver gerne en samlet aftale med kalibrering og abonnement for fx 3 år, så det passer til jeres budgetproces. Kontakt os.

6. Kalibrering, service og garanti

Hvor ofte skal LeakHunter kalibreres?

Hvert år. Næste kalibreringsdato står under Kalibrering på webplatformen og på side 1 af hver rapport. Er intervallet overskredet, står det som en afvigelse i rapporten – så det er værd at holde.

Du får en dato, sender enheden i sin egen kasse (ingen ekstra emballage – luk den med en strips), og vi kalibrerer og returnerer den samme dag vi modtager den. Ved kalibreringen kontrolleres flow (±7 %) og tryk (±1 Pa) i både under- og overtryk, firmwaren opdateres, og du får et kalibreringscertifikat på webplatformen. Pris: se prislisten.

1 års reklamationsret på materiale- og fabrikationsfejl. Fejl som følge af forkert brug, manglende kalibrering eller almindeligt slid er ikke omfattet. Se salgs- og leveringsbetingelserne.

Med GLS til erhvervsadresser og pakkeshops i Danmark – fra dag til dag ved lagervare. Levering til udlandet efter aftale.

Hvorfor skal den kalibreres, hvis blæseren ikke ændrer sig?

Fordi det ikke er blæseren vi kalibrerer – det er målekæden. Blæseren leverer ifølge producenten næsten samme luftmængde efter mange års brug. Men resultatet afhænger af vingehjulsanemometeret og tryksensorerne, og det er dem der kontrolleres mod et sporbart referenceinstrument, så rapporten kan stå som dokumentation. Samtidig får enheden ny firmware og et eftersyn.

Enhedens serienummer, dato, næste kalibreringsfrist, det anvendte referenceudstyr og de målte afvigelser i flow og tryk for begge trykretninger. Certifikatet kan hentes som PDF under Kalibrering på webplatformen, hvor du også ser enhedens kalibreringshistorik.

Ja, 14 dages returret fra modtagelsen på ubrugte varer i original emballage (vi sælger kun til erhverv). Påbegyndte abonnementsperioder refunderes ikke.

LeakHunter-enheden, 3 m flexslange med 2 x Ø160 nipler, 1 stk. Ø160 muffe til evt. afkast, 1 stk. endebund med håndtag EB160, 2 x 5 m luftslanger til at måle opbygget tryk inkl. 5 stk. røde gennemføringsstykker, 2 m 230 V-strømkabel (C13) og kalibreringscertifikat. Aflukningskittet (tape, pumpe, afblændingsbolde og ventiler) er tilkøb. Mangler noget, så skriv til service@ med serienummer.

7. Fejlfinding på pladsen

Blæseren kører på fuld kraft, men trykket står på 0 Pa – hvad er galt?

Så er referenceslangen næsten sikkert ikke tilsluttet. Den grønne slange skal føres udenfor gennem en gennemføring, så LeakHunter måler forskellen mellem inde og ude – ellers måler den ude mod ude og ser intet tryk. Tjek slangen i begge ender. En meget utæt bygning kan give samme billede, men så svinger tallet; et helt stille nul er en slange.

ISO 9972 kræver at det laveste målepunkt ligger mindst 10 Pa over baseline-trykket (og mindst 5 gange baseline), med en tolerance på ±3 Pa. Er der meget vind, kan baseline være så høj at det laveste punkt ikke når op. Det er en afvigelse, ikke en fejl – rapporten er stadig gyldig, men bemærkningen står der.

r² under 0,98 betyder at lækagekurven ikke er præcis nok – typisk vindstød over 6 m/s, eller at nogen ændrede noget i klimaskærmen under testen. Floweksponenten n uden for 0,5–1,0 peger på én stor utæthed – et åbent vindue, en ventil eller en kanal der ikke er lukket. Find den i Cruise mode, luk den, og test igen.

Nej. Appen gemmer løbende, og rapporten ligger i Offline rapporter til den kan sendes. På Pro og Enterprise kan en ISO-test desuden pauses og genoptages. Ser du stadig en rapport der ikke kan hentes, så skriv sagsnummeret til service@ – vi kan se målingen på serveren.

Appen viser "Baseline over ±5 Pa" – hvad betyder det?

Baseline er trykket med blæseren slukket – det bygningen selv har på grund af vind og temperatur. ISO 9972 kræver at det ligger inden for ±5 Pa. Appen viser den værste baseline den målte. Gentag testen på en dag med mindre blæst, eller flyt referenceslangen ud til et sted i læ.

Det højeste tryk forblev under 50 Pa på grund af bygningens størrelse eller utæthed. Testen er stadig gyldig efter ISO 9972 hvis mindst 25 Pa blev nået, men afvigelsen vises i rapporten. Find de store utætheder i Cruise mode og test igen.

Tjek at Bluetooth er slået til, at LeakHunter er tændt, og at du står inden for få meter ved første forbindelse. På Android skal appen have tilladelse til “Enheder i nærheden”; på iPhone skal boksen være parret i iOS-indstillinger første gang. Appen genopretter selv forbindelsen hvis den tabes under en test – og boksen fortsætter selv testen imens.

Ja, men resultatet fortæller kun noget om det der er lukket. Cruise mode og LeakHunter-testen er netop til de løbende tjek undervejs. ISO-testen til aflevering laves når klimaskærmen er færdig. Se videoen Gør bygningen klar til test under Vejledning.

8. Køb, forhandlere og kontakt

Hvor kan jeg købe LeakHunter?

Direkte i shoppen på leakhunter.dk eller gennem vores forhandlere: Pro Terra / Pro Clima i Holland, Ecological Building Systems i Irland og Pro Clima NZ i New Zealand. Vi hjælper gerne med en fremvisning eller en demo på jeres egen byggesag først.

Ja, et certificeringskursus i brugen af LeakHunter og trykprøvning efter ISO 9972 (se prislisten), og vi samarbejder med erhvervsskoler og Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed om et lufttæthedskursus.

Kan jeg få en demonstration?

Ja. Vi kommer gerne ud på pladsen og laver en test sammen med jer, så I ser rapporten på jeres eget byggeri. Book via kontakt-siden.

service@leakhunter.dk eller +45 31 72 03 50. Henvendelser besvares normalt inden for 2–3 hverdage. Ved fejl på pladsen: skriv rapportens sagsnummer (fx 00035-00064) og enhedens serienummer med, så kan vi se målingen med det samme.

9. Webplatformen – user.leakhunter.dk

Hvad er user.leakhunter.dk?

Det er LeakHunters webplatform, hvor din virksomhed logger ind og ser alle rapporter, enheder og brugere samlet. Du logger ind med samme e-mail og adgangskode som i appen. Konti oprettes af os eller af jeres Leder, og du får en invitation pr. mail.

Antal rapporter, hvor mange der bestod og ikke bestod, og gennemsnitlig margin til krav – hvor langt under kravet jeres resultater ligger i snit. Et hurtigt billede af hvor tæt I bygger.

Under Firmaoplysninger → Medarbejderliste → Tilføj medarbejder (Leder) eller direkte i appen. Du indtaster navn, e-mail, mobil og sprog, og medarbejderen får en mail med et link til at vælge adgangskode. Linket åbner appen, når det trykkes på telefonen.

Klik på download-ikonet i rapportlisten for at hente PDF’en. Rapporten kan herefter sendes direkte til kunden eller gemmes lokalt. Rapporter kan også hentes flere ad gangen.

En side hvor du kan trække en LeakHunter-rapport-PDF ind og få bekræftet at den er ægte – bit-identisk med originalen på vores server. Er den det, vises sagsnummer, virksomhed, testansvarlig og dato. “Intet match” betyder at filen er ændret – eller at den er genereret før vi begyndte at registrere hash-værdier, og ikke er hentet siden.

Under Firmaoplysninger trækker du logoet ind (vises øverst til højre på rapportens side 1, tilpasses 190×64 px – brede logoer ca. 3:1 passer bedst). Logoet vises på rapporterne med Enterprise; på øvrige planer gemmes det og vises kun på virksomhedssiden.

Hvad kan jeg se og gøre på webplatformen?

Det afhænger af din rolle. Alle brugere ser Oversigt (jeres testrapporter med download, søgning og nøgletal), Abonnementer (jeres plan og hvad den indeholder), Verificér rapport og Profil. Ledere ser desuden Kalibrering (enheder, kalibreringsstatus og -certifikater) og Firmaoplysninger (stamdata, logo og medarbejdere). Med Enterprise kan Ledere også redigere og gendanne rapporter.

En Leder ser alle virksomhedens rapporter og kan administrere medarbejdere, firmaoplysninger og kalibrering. En Medarbejder opretter rapporter og ser kun sine egne. Rollerne findes med Enterprise – på Starter og Pro er alle brugere Ledere.

Klik Glemt din adgangskode? på loginsiden, eller brug Glemt adgangskode i appen. Du får en mail med et link til at nulstille den. Får du ingen mail, så tjek spam – og skriv til service@ hvis den stadig mangler.

Ja, med Enterprise. Klik på rapporten og vælg Gendan rapport. Du kan rette adresse, areal, bygningsdata og bemærkninger. Måledata, metode og trykretning er låst. Der oprettes en ny rapport – den oprindelige bevares uændret, og den beholder den oprindelige testers navn og underskrift, uanset hvem der redigerer.

Alle jeres LeakHunter-enheder med seneste og næste kalibrering, driftstimer og firmwareversion. Klik på et serienummer for enhedens historik og hent det nyeste kalibreringscertifikat som PDF.

Firmanavn, adresse, postnummer og by, CVR-nummer, faktureringsmail (og evt. EAN) og telefonnummer – og for hver medarbejder der skal bruge udstyret: navn, e-mail og mobilnummer.

10. Boksens display og fejlkoder

Hvad står der på boksens display, og kan jeg bruge den uden app?

Ja – Cruise mode kan køres helt fra boksen: indtast areal/volumen og maks. tryk, tryk godkend, og displayet viser tryk, flow og resultat live. Under en test følger displayet med: Kalibrerer → Klar til baseline → Baseline OK / Baseline afvist → Trykmåling → Afventer trykfald → Test udført. Displayet skifter sprog med din bruger. ISO-rapporter kræver appen.

Trykket oversteg den grænse du har sat, og blæseren blev stoppet for at beskytte bygningen. Sker typisk hvis bygningen er meget tæt eller lille i forhold til blæseren. Tjek at døre og vinduer er lukket som planlagt, sænk maks. tryk, eller sæt det til “No limit” hvis det er tilsigtet.

Blæseren kunne ikke skabe mindst 10 Pa. Bygningen er sandsynligvis for utæt til en gyldig test, eller en større åbning er stadig åben – et vindue, en ventilationskanal, en pejs. Gå i Cruise mode og find den.

Luftmængden er under det LeakHunter kan måle pålideligt (5 l/s) – bygningen eller rummet er meget lille og tæt. Kontakt os om opsætning til små volumener.

Boksen mistede forbindelsen til sin tryksensor. Genstart boksen og prøv igen. Vender fejlen tilbage, kontakt support med serienummer.

Hvad betyder "Baselines afvist" eller "Baseline fejlet"?

Trykket med blæseren slukket svingede for meget – typisk vind, eller en dør der blev åbnet. Boksen tilbyder automatisk en 2. måling. Vent på et roligere øjeblik, sørg for at alle er ude og døre er lukkede, og start baseline igen.

Det målte tryk har modsat fortegn af testens retning. Tjek at flexslangen sidder på den rigtige port (under- eller overtryk), og at ingen større åbning lader vinden vende trykket. Displayet siger “Tjek luftslanger”.

Blæseren nåede 10 Pa men kunne ikke stabilisere ved 25 Pa. Bygningen er for utæt til det ønskede testområde. LeakHunter kan estimere fra 25 Pa, men ikke under. Tætn de store utætheder først.

Boksen mistede forbindelsen til blæseren. Tjek kablet mellem boksen og blæseren, og genstart boksen. Fejlen retter typisk sig selv ved genstart.